SympanoTure

Hvad er SympanoTure?

Fra vores mangeårige erfaringer ved vi, hvor vigtigt et frirum og et ”pust” fra hverdagen med demens er for både pårørende og personer med demenssygdom tæt inde på livet – et sted hvor man som par el familie kan være sammen uden at skulle forklare el tilpasse sig unødigt. Vores ture giver muligheden for nye input og oplevelser i samspil med andre i lignende situation.

Samtidig ved vi også, at konsekvensen af at have en demenssygdom tæt inde på livet, ofte afføder ensomhed og isolation. Derfor lægger vi særlig vægt på fællesskab og netværk for både de pårørende og personer der lever med demens.

Aktivitet

SympanoTure tager afsæt i natur og områdeoplevelser som kræver, at du er fysisk mobil og kan bevæge dig. Vi tager på gåture og får kulturelle oplevelser i de omkringliggende omgivelser hvor opholdet finder sted. Derfor er det vigtigt, at du er i nogenlunde fysisk form.

Aktivitet er netop vigtigt for dit generelle helbred, din mentale tilstand og for dit videre arbejde med at både træne og passe på din hukommelse. Derfor er vi aktive sammen.

Læs mere

Fællesskab & netværk

Demens rammer ikke kun den dementramte, men skaber også en enorm og langvarig belastning for familie, venner og ægtefæller, der oplever store psykiske, sociale og praktiske udfordringer. Demens kan påvirke den syges sociale liv, og pårørende kan ofte opleve at blive isolerede fra venner og omgangskreds.

Derfor har SympanoTure et stort fokus på fællesskab og netværk således, at alle har mulighed for at dele viden og erfaringer med andre deltagere, som er i lignende situation. Vi ved at fællesskab med andre nedsætter negativ stress, kan forbygge yderligere sygdom og mindske ensomhed og isolation, og dermed give mere overskud og glæde i hverdagen.

Læs mere

Faglige oplæg

Når et menneske lever med en demenssygdom, rammes man både som patient og som pårørende og livet ændres ofte markant. I disse situationer er hurtig adgang til viden og information om hjælp, muligheder og rettigheder meget vigtigt.

Med SympanoTures faglige oplæg samt vores vidensdeling med hinanden er netop de faglige oplæg et meget vigtigt element i SympanoTure. Dette da vi ved, at den rette hjælp og indsigt, har stor betydning for kvaliteten af det liv der leves som dementramt og dennes pårørende. Derudover bestræber vi os altid på at invitere forskellige foredragsholdere med på SympanoTure som et ekstra interessant indslag.

Læs mere

Se vores SympanoTure

Med SympanoTure er du afsted i mindre grupper (antal kan variere), hvilket giver større oplevelser, tættere fællesskaber og netværk samt mere fleksibilitet. Som stifter af SympanoTure er det Rie Rasmussen som er facilitator og oplægsholder på turen i samvær med dig som gæst.

Rie har mange års erfaring som sygeplejerske og leder inden for demensområdet og er samtidig en rutineret og erfaren oplægsholder og facilitator-dette qua hendes roller i dansk erhvervsliv, sundhedspolitik og interesseorganisationer.

Rie har desuden eksamen i jura og etik inden for demensområdet.

Jeg har gennem mit arbejdsliv altid haft et skarpt sigte og fokus på at gentænke eksisterende sundhedstilbud samt at skabe nye, som er skræddersyet efter kundes behov- heraf bl.a. SympanoTure.

Demensturisme

Hvorfor demensture?

Antallet af både yngre og ældre borgere med demens stiger.
Mange efterspørger tilbud, der kombinerer fællesskab, aktivitet og faglig viden. Vigtigt med fokus på tidlig indsats og på at støtte både borger og pårørende

Ophold på badehoteller i naturskønne områder i Danmark
Faglige oplæg om demens
Aktiviteter og oplevelser i trygge rammer
Strukturerede netværksmuligheder
Foredrag

Tid til aktivitet, rekreation og gode oplevelser.
Nye netværk og fællesskaber
Viden om livet med demens.

Understøtter demensstrategier og pårørendepolitik.
Styrker borgernes livskvalitet og egenmestring.
Aflaster pårørende og forebygger isolation.
Kan helt el delvist finansieres via demenspuljemidler via kommunen.

Menu